Massage

Massagen opleves effektiv, dybdegående og rolig.

Jeg arbejder ud fra, at vi bliver påvirket af alt som sker rundt om os, – af situationer, hændelser, andre mennesker, vores følelser og tanker. Hvis der opstår ubalance i vores tanker eller følelser, vil ubalancen manifestere sig i vores fysiske krop i større eller mindre grad, og vi oplever gener, øget spænding i kroppen, smerte, træthed og lignende.

Jeg arbejder altid på at finde årsagen til gener og smerter.

Hvordan foregår det?

Inden massagen tager vi en snak om, hvordan du har det. Herefter arbejdes kroppen igennem med fokus på skadessted/spændte områder i kroppen. Det er individuelt, men oftest arbejdes der på: fødder, ben, hofter, ryg, skulder, arme og nakke.

Mange symptomer i kroppen har sit udspring i muskulaturen omkring rygsøjlen, hvorfor en stor del af massagen naturligt foregår her.

Massagen suppleres efter behov med vejledning af øvelser og holdningskorrektion.

Når jeg arbejder, jeg ser på det menneske jeg møder og bruger derudfra de metoder, der fungerer bedst. Der er ingen standartprocedure. Vi er alle forskellige.

Hvem kan have gavn af massage

Massage har bl.a. vist sig at have positiv effekt ved:

  • Diskusprolaps
  • Hold i lænd og nakke
  • Piskesmæld
  • Skuldersmerter
  • Hovedpine/migræne
  • Bækkensmerter og bækkenløsning
  • Ischias smerter
  • Rygskævhed (scoliose)
  • Muskelrelaterede hofte-, knæ- og bensmerter

Men også hvis:

  • Du bare har for travlt
  • Har svært ved at mærke kroppen
  • Har ondt men ikke ved hvorfor
  • Nemt glemmer dig selv

Tips til behandlingen

Drik rigeligt

Drik rigeligt med vand efter din massage. Vand er med til at udskille affaldsstoffer, det renser din krop, og mindsker hovedpine, kvalme og svimmelhed.

Tag det roligt

Tag det roligt efter din massage. Det er vigtigt at slappe af og give din krop mulighed for at genfinde sin naturlige balance. Undgå gerne hårdt fysisk arbejde og træning.

Ømhed

Det er naturligt at opleve ømhed i musklerne 1-2 dage efter massagen. Træthed på den gode måde kan forekomme.